+298 219484 er@er.fo
Ársfrágreiðing 2023

Ársfrágreiðing 2023

Ársfrágreiðing 2023

Ársfrágreiðing hjá Etiska ráðnum fyri 2023 lýsir tey evnir, sum ráðið hevur arbeitt við farna árið.

Etisk evni

Hesi evni viðgera vit í Etiska ráðnum.

Um Etiska Ráðið

Les um endamálið við Etiska ráðnum.

Ráðslimir

Etiska ráðið hevur 9 limir, ið sita 4 ár í senn.

Ársfrágreiðing 2022

Ársfrágreiðing 2022

Ársfrágreiðing 2022

Ársfrágreiðing hjá Etiska ráðnum fyri 2022 lýsir tey evnir, sum ráðið hevur arbeitt við farna árið.

Etisk evni

Hesi evni viðgera vit í Etiska ráðnum.

Um Etiska Ráðið

Les um endamálið við Etiska ráðnum.

Ráðslimir

Etiska ráðið hevur 9 limir, ið sita 4 ár í senn.

Konur og kanónir

Konur og kanónir

“I krig og kærlighed gælder alle kneb,” sigur danska orðatakið. Kríggj er veruleiki í Evropa, og vit halda ondini, meðan vit fylgja við í tíðindunum og síggja, hvussu øll tey virðini, vit seta serliga høgt í friðartíð, verða skúgvað til viks, eitt fyri og annað eftir, í takt við, at bumburnar falla. Ein kreppa kann seta okkara íbornu etisku kumpass alvorliga á slingrikós. Tað vísir seg, at etikkur í friðartíð ikki er hin sami, sum tá ið kríggj brestir á. Altjóða konventiónir, sum skulu forða fyri, at eitt nú sivil verða álopin, eru undir hørðum trýsti, nú avtalur um vápnahvíld ikki verða hildnar, og smábørn verða dripin í gøtunum.

Fólk, sum fyri fáum vikum síðani fóru til arbeiðis í barnagørðum, handlum og kontórum, taka nú lynskeið í vápnabrúki og gera molotovcoctails, vælvitandi, at tey fáa blóð á hendurnar, tá fløskan verður hird avstað. Vanlig etisk virði mugu víkja, tá kríggj herjar á, um endamálið er at verja tjóðina og varðveita frælsi og demokrati.

Í dag er 8.mars, altjóða kvinnudagur, og setir álopið á Ukraina sín døkka dám á, nú serliga kvinnur og børn í stórum tali flýggja yvir háls og herðar at søkja sær friðskjól. Menn millum 18 og 60 ár hava fingið boð um at verða eftir í landinum. Menn skulu kempa, kvinnur kunnu. Biologiska kynið hevur nakað at siga í hesum samanhangi, tí sjálvt um menn væl høvdu klárað at flýggjað við børnunum, og kvinnur eisini klára seg væl í herinum, so hevur vøddamegin nakað at siga, tá ótrenaði sjálvboðin standa ímóti einum væl vandum heri. Tað er ikki rættvíst, at menn verða tvungnir at fara í kríggj, hugsa vit, sum eru von at hava stórt sjálvræði. Men tá á stendur, ræður ikki einans um at hava rætt ella at fáa rætt, men um at velja tað rætta. Og júst tað – at velja tað rætta – er tað, sum etikkur snýr seg um. Etikkur er nemliga ikki ein statisk disciplin. Tað síggja vit tildømis, tá meginreglan “tú mást ikki sláa íhel” í kríggi verður skúgvað til viks. Russar drepa fyri at vinna territorium, Ukrainar drepa fyri at verja territorium. Etikkur er dynamiskur, og spurningurin, hvat er rætt at gera, má svarast alt eftir, hvøji virði eru í spæl.

Á einum kvinnudegi er vanligt at líta aftur á vunnar sigrar í navni javnstøðusins. Hetta fari eg ikki í detaljur við í dag, men eg eri hugtikin av, hvussu uppgávubýtið í føroyska samfelagnum hevur verið millum kvinnur og menn ta tíðina, menn silgdi úti meginpartin av árinum. Vanligi samfelagsstruktururin í londunum kring okkum var patriarkalskur, og maðurin var yvirhøvd í familju og samfelag. Tað bar ikki til í Føroyum, tá mennirnir ikki vóru heima, so samfelagið gjørdist meir ella minni matriarkalskt eina tíð.

Í vesturheiminum hevur tíðarrákið seinastu árini verið, at kyn skal definerast í nógv breiðari merking enn biologiskt, t.e. kynið, ein er føddur við. Hugtakið tíðarrák verður so at siga einans nýtt í negativum vendingum, tá okkum ikki dámar broytingarnar. Og hondina á hjártað, eg havi sjálv hugsað, at tað var nakað fjas at gera so stórt nummar burturúr, um ein kendi seg sum han, hon ella hen, tí man er jú sum man er.

Men ungdómurin hevur lært meg eitt og annað, sjálvt um hann kanska ikki trýr tí: Vit verða fødd við einum kyni, men vit eru ikki okkara kyn. Kynið er eitt eyðkenni, ikki ein definitión.

Eg eri ein kvinna. Tað havi eg tað fínt við, men tað er ikki eitt virði í sjálvum sær. Og skuldi eg kent meg sum ein mann, hevði tað eisini verið fínt. Mítt kyn eigur at verða virðisneutralt. Mítt virði er at vera menniskja.

Hjá teimum allarflestu er hetta ikki so farligt, men vit eru nógv meira vanastýrd í kynshugsan okkara, enn vit geva okkum far um. Gera vit tankaeksperimentið “flótandi mark fyri kynssamleika”, verða vit avdúkað: Er íborna kynið ein forðing ella ein fyrimunur, tá vit vilja realisera okkara dreymar?

Í okkara samfelag í dag hava kvinnur møguleikar, tær ikki høvdu fyri 50 árum síðani, og tað er at gleðast um. Menn kunna væl gera uppgávur, ið traditionelt hava verið gjørdar av kvinnum og umvent, uttan at tað er til ampa fyri tign og samleika. Er so nakað at kempa fyri 8. mars?

Ja, so leingi onkur heldur tað verða problematiskt, at kvinnur seta seg í stjórasessir, lata seg í prestakjóla ella gerast ovastkommanderandi í einum heri, hava vit ikki skilt, at okkara virði er okkara menniskjansligheit, ikki okkara kyn.

Anne Mette Greve Klemensen,
forkvinna í Etiska ráðnum
Ársfrágreiðing 2021

Ársfrágreiðing 2021

Ársfrágreiðing 2021

Ársfrágreiðing hjá Etiska ráðnum fyri 2021 lýsir tey evnir, sum ráðið hevur arbeitt við farna árið.

Etisk evni

Hesi evni viðgera vit í Etiska ráðnum.

Um Etiska Ráðið

Les um endamálið við Etiska ráðnum.

Ráðslimir

Etiska ráðið hevur 9 limir, ið sita 4 ár í senn.

Aborter på Færøerne betragtet fra et etisk og kulturelt perspektiv

Aborter på Færøerne betragtet fra et etisk og kulturelt perspektiv

Tak for invitationen til at fortælle om abortlovgivning på Færøerne betragtet fra et etisk og kulturelt perspektiv. Jeg hedder Anne Mette Greve Klemensen og er forkvinde for Etiska Ráðið/Etisk Råd. Derudover er jeg sognepræst ved domkirken i Tórshavn og har tæt kontakt til gravide og nybagte mødre, da jeg også er uddannet fødselshjælper.

Grunden til, at jeg er blevet kontaktet er, at man har udtrykt betænkning ved abortlovgivningen på Færøerne. På det punkt er vi ikke er i tråd med vore nabolande, der enten har fri abort eller en abortlovgivning, der er mere liberal end den færøske, der svarer til den danske abortlov fra 1956. Hvorvidt vores lovgivning skal ændres eller ikke, er et politisk spørgsmål, som politikerne må stå på mål for. Samtidig er det et spørgsmål, der kræver stor etisk besindelse, og jeg betragter det som min og Etiska Ráðiðs opgave at bidrage til at få så mange etiske nuancer i spil i den debat, der desværre er alt for ofte ender med skarpt optrukne fronter. På den ene side står abortmodstanderne, der holder på fostrets ret til at leve det liv, der er sat igang, og på den anden side forkæmperne for fri abort, der holder på kvindens ret til selv at bestemme, om hun ønsker at fuldføre graviditeten eller ej.

 

Fokus? Overordnet betragtning

Debatten går let i hårdknude, når vi diskuterer ud fra forskellige perspektiver. Det ser vi internt i færøsk politik, hvor abortdiskussionen skiller vandene mellem de enkelte politikere, og vi ser det i nordisk/internationalt samarbejde som dette, hvor kulturforskelle kan skabe værdimæssige kløfter. En lovgivning er nemlig/bør være udtryk for den kontekst, loven skal virke i, og derfor er det problematisk at presse en lov igennem, uden at tage højde for konteksten.

Som nævnt er det overordnede spørgsmål i abortdiskussionen, om fokus ligger på fostrets ret eller kvindens ret. I de lande, hvor der er fri abort, er fokus kvindens ret. I den færøske lovgivning er fokus i højere grad på fostrets ret. Der er mulighed for at få foretaget en abort på Færøerne, men der er visse kriterier, der skal være tilstede, inden der gives tilladelse. Det smertelige i abortdebatten er, at der er så meget på spil. Det er svært at forsvare den ene position uden at krænke den anden.  Sådan er etiske dilemmaer: de er ikke problemer, der kan løses i en håndevending. Det er dilemmaer, der kræver en særlig opmærksomhed og håndtering. Vi kan ændre lovgivningen, og så er problemet måske ude af verden set med politiske briller, men dilemmaet forsvinder ikke, set med etiske briller, – der i øvrigt ikke kan (eller bør) tages af.

Typiske argumenter for og imod valg af abort i en ophedet politisk debat er, at den ene part beskylder den anden for barnemord og den anden part beskylder den første for kvindeundertrykkelse. Typisk stopper debatten her, da parterne ikke kan nå hinanden, og så hersker der tavshed på området en tid, indtil debatten blusser op med fornyet styrke. Men det er ærgeligt, når debatten ikke fører til nye indsigter, for begge positioner har standpunkter, der er værd at tage højde for.

Abort vil altid være et etisk følsomt spørgsmål, spørgsmålet er bare, hvornår i graviditetsforløbet, vi sætter den kritiske grænse. Vores etiske kompas udfordres ikke samme sted, men det er ikke ligemeget, om x er 6, 12, 18 eller 38 i følgende opstilling:

For: Et foster på x antal uger er ikke et menneske endnu.

Imod: Der findes ikke et menneske, som ikke har været et foster på x antal uger.

Og det næste store spørgsmål er så: Er det kvinden, der skal træffe afgørelsen og bære ansvaret, eller er det samfundet? Her er det værd at tilføje, at også de lande, der har fri abort, har lovmæssige begrænsinger for afgørelsen, fx. 12.uge.

 

Kontekst

På Færøerne foretages der utroligt få aborter sammenlignet med andre lande. En del af forklaringen ligger i abortlovgivningen, men der er flere væsentlige vinkler, der gør sig gældende.

Aborter i udenlandet: Det har været fremme, at den restriktive abortlovgivning får færøske kvinder til at søge udenlands for at få foretaget abort. Vi har ikke statistisk materiale, der kan be- eller afkræfte dette, men vi ved, at det finder sted. Det anslås dog at være i begrænset omfang. En anden grund til at søge udenlands er risikoen for genkendelse. Det er en meget privat ting at få foretaget abort, og de færreste ønsker at dele denne afgørelse med omgivelserne. I et lille samfund er det sandsynligt, at man bliver genkendt af medborgere i venteværelset og af personalet, og selvom de har tavshedspligt, kan det føles for privat i en sårbar situation. Der er derimod fuld anonymitet, hvis man rejser udenlands for at få foretaget aborten.

Religion: Kristendommen er stærk på Færøerne, og de, der ikke er medlemmer af folkekirken, søger i overvejende grad frikirker, der i flere tilfælde har en stærk profil vedr. abortmodstand. Medens religion typisk betragtes som det mest tungtvejende argument for, at abortlovgivningen er så restriktiv, må årsagen til det lave antal foretagne aborter i landet kædes sammen med kulturen. (Vi skal heller ikke glemme, at det etiske dilemma i abortspørgsmålet stadig gør sig gældende, selvom religion trækkes ud af ligningen).

Kultur: Færøske kvinder får igennemsnit 2,5 børn, og det er almindeligt at få børn over en meget lang periode i voksenlivet. Den følgende generaliserende iagttagelse er for egen regning: Jeg mener at kunne se den kulturelle tendens, at der er en åbenhed overfor det uplanlagte og overfor børn i det hele taget. Børn er synlige i samfundet, også på restauranter, til fester og alle vegne, hvor voksne færdes. Det er en del af kulturen, at børn er velkomne de fleste steder. Det kan være upraktisk at få børn både som teenager og i 40’erne, men ingen katastofe. Når der aborteres få fostre og fødes flere børn med genetiske afvigelser/kromosomfejl end i landende omkring os, skyldes det en kombination af mange faktorer: Mindre fokus på rutinemæssige fosterdiagnostiske screeninger, udbredt religiøs opfattelse af livet som værdifuldt i sig selv og kulturel åbenhed overfor børn.

Abort er en virkelighed på Færøerne, selvom tallene er små sammenlignet med nabolandende. Vi har brug for en abortlovgivning, som passer til vores kontekst, og det er muligt, at gældende lovgivning skal revurderes, men de lovmæssige rammer for abort er et politisk spørgsmål, der ikke besvares enkelt med ja eller nej. Blindt at adoptere andre landes abortlovgivning eller helt fjerne muligheden for at få foretaget abort, efterlader lige stort kaos. Abortdebatten er ikke bare et spørgsmål om enten at kæmpe for kvinderettigheder eller tænke etisk, men et både og, og grundlaget for en eventuel lovændring må være en åben og ansvarlig dialog om emnet lokalt på Færøerne.

Man kan flytte “problemet” lovmæssigt, men dilemmaet står tilbage og kræver etisk håndtering og politisk debat. Lovgivningen afspejler et menneskesyn, og i færøsk kultur er menneskynet mangefacetteret i netop abortspørgsmålet.

Etiska ráðið har ikke en samlet defineret holdning til abortlovgivningen på Færøerne, men er naturligvis medspillere i alle de etiske problemstillinger, der opstår i samfundsdebatten inden for de rammer, vi er sat til at virke under. Vi ønsker at bidrage til en værdig debat for alle parter, så diskussionen kan bevæge sig fra det ydest polariserede for eller imod til en nuanceret debat med højt etisk refleksionsniveau.

 

Anne Mette Greve Klemensen, forkvinna í Etiska ráðnum

Anne Mette Greve Klemensen,
forkvinna í Etiska ráðnum

Stutt lýsing

Í juni 2021 varð Etiska ráðið boðið við á fund í Nevndini fyri vælferð í Norðurlondum, sum er nevnd undir Norðurlandaráðnum, at viðgera og skifta orð um fosturtøkulóggávuna í Føroyum. Nevndin hevði sett málið á skrá, eftir at ST-stovnurin CEDAW, sum virkar fyri at beina burtur mismun, framdur móti kvinnum, í frágreiðingini “CEDAW komitéens anbefalinger til Danmark 8. marts 2021” hevði funnist at fosturtøkulóggávuni í Føroyum. Her er framløgan, sum Anne Mette Greve Klemensen, forkvinna í Etiska ráðnum, hevði á fundinum. Fundurin varð hildin sum netfundur 28. juni 2021.