Aborter på Færøerne betragtet fra et etisk og kulturelt perspektiv

Tak for invitationen til at fortælle om abortlovgivning på Færøerne betragtet fra et etisk og kulturelt perspektiv. Jeg hedder Anne Mette Greve Klemensen og er forkvinde for Etiska Ráðið/Etisk Råd. Derudover er jeg sognepræst ved domkirken i Tórshavn og har tæt kontakt til gravide og nybagte mødre, da jeg også er uddannet fødselshjælper.

Grunden til, at jeg er blevet kontaktet er, at man har udtrykt betænkning ved abortlovgivningen på Færøerne. På det punkt er vi ikke er i tråd med vore nabolande, der enten har fri abort eller en abortlovgivning, der er mere liberal end den færøske, der svarer til den danske abortlov fra 1956. Hvorvidt vores lovgivning skal ændres eller ikke, er et politisk spørgsmål, som politikerne må stå på mål for. Samtidig er det et spørgsmål, der kræver stor etisk besindelse, og jeg betragter det som min og Etiska Ráðiðs opgave at bidrage til at få så mange etiske nuancer i spil i den debat, der desværre er alt for ofte ender med skarpt optrukne fronter. På den ene side står abortmodstanderne, der holder på fostrets ret til at leve det liv, der er sat igang, og på den anden side forkæmperne for fri abort, der holder på kvindens ret til selv at bestemme, om hun ønsker at fuldføre graviditeten eller ej.

Fokus? Overordnet betragtning

Debatten går let i hårdknude, når vi diskuterer ud fra forskellige perspektiver. Det ser vi internt i færøsk politik, hvor abortdiskussionen skiller vandene mellem de enkelte politikere, og vi ser det i nordisk/internationalt samarbejde som dette, hvor kulturforskelle kan skabe værdimæssige kløfter. En lovgivning er nemlig/bør være udtryk for den kontekst, loven skal virke i, og derfor er det problematisk at presse en lov igennem, uden at tage højde for konteksten.

Som nævnt er det overordnede spørgsmål i abortdiskussionen, om fokus ligger på fostrets ret eller kvindens ret. I de lande, hvor der er fri abort, er fokus kvindens ret. I den færøske lovgivning er fokus i højere grad på fostrets ret. Der er mulighed for at få foretaget en abort på Færøerne, men der er visse kriterier, der skal være tilstede, inden der gives tilladelse. Det smertelige i abortdebatten er, at der er så meget på spil. Det er svært at forsvare den ene position uden at krænke den anden.  Sådan er etiske dilemmaer: de er ikke problemer, der kan løses i en håndevending. Det er dilemmaer, der kræver en særlig opmærksomhed og håndtering. Vi kan ændre lovgivningen, og så er problemet måske ude af verden set med politiske briller, men dilemmaet forsvinder ikke, set med etiske briller, – der i øvrigt ikke kan (eller bør) tages af.

Typiske argumenter for og imod valg af abort i en ophedet politisk debat er, at den ene part beskylder den anden for barnemord og den anden part beskylder den første for kvindeundertrykkelse. Typisk stopper debatten her, da parterne ikke kan nå hinanden, og så hersker der tavshed på området en tid, indtil debatten blusser op med fornyet styrke. Men det er ærgeligt, når debatten ikke fører til nye indsigter, for begge positioner har standpunkter, der er værd at tage højde for.

Abort vil altid være et etisk følsomt spørgsmål, spørgsmålet er bare, hvornår i graviditetsforløbet, vi sætter den kritiske grænse. Vores etiske kompas udfordres ikke samme sted, men det er ikke ligemeget, om x er 6, 12, 18 eller 38 i følgende opstilling:

For: Et foster på x antal uger er ikke et menneske endnu.

Imod: Der findes ikke et menneske, som ikke har været et foster på x antal uger.

Og det næste store spørgsmål er så: Er det kvinden, der skal træffe afgørelsen og bære ansvaret, eller er det samfundet? Her er det værd at tilføje, at også de lande, der har fri abort, har lovmæssige begrænsinger for afgørelsen, fx. 12.uge.

Kontekst

På Færøerne foretages der utroligt få aborter sammenlignet med andre lande. En del af forklaringen ligger i abortlovgivningen, men der er flere væsentlige vinkler, der gør sig gældende.

Aborter i udenlandet: Det har været fremme, at den restriktive abortlovgivning får færøske kvinder til at søge udenlands for at få foretaget abort. Vi har ikke statistisk materiale, der kan be- eller afkræfte dette, men vi ved, at det finder sted. Det anslås dog at være i begrænset omfang. En anden grund til at søge udenlands er risikoen for genkendelse. Det er en meget privat ting at få foretaget abort, og de færreste ønsker at dele denne afgørelse med omgivelserne. I et lille samfund er det sandsynligt, at man bliver genkendt af medborgere i venteværelset og af personalet, og selvom de har tavshedspligt, kan det føles for privat i en sårbar situation. Der er derimod fuld anonymitet, hvis man rejser udenlands for at få foretaget aborten.

Religion: Kristendommen er stærk på Færøerne, og de, der ikke er medlemmer af folkekirken, søger i overvejende grad frikirker, der i flere tilfælde har en stærk profil vedr. abortmodstand. Medens religion typisk betragtes som det mest tungtvejende argument for, at abortlovgivningen er så restriktiv, må årsagen til det lave antal foretagne aborter i landet kædes sammen med kulturen. (Vi skal heller ikke glemme, at det etiske dilemma i abortspørgsmålet stadig gør sig gældende, selvom religion trækkes ud af ligningen).

Kultur: Færøske kvinder får igennemsnit 2,5 børn, og det er almindeligt at få børn over en meget lang periode i voksenlivet. Den følgende generaliserende iagttagelse er for egen regning: Jeg mener at kunne se den kulturelle tendens, at der er en åbenhed overfor det uplanlagte og overfor børn i det hele taget. Børn er synlige i samfundet, også på restauranter, til fester og alle vegne, hvor voksne færdes. Det er en del af kulturen, at børn er velkomne de fleste steder. Det kan være upraktisk at få børn både som teenager og i 40’erne, men ingen katastofe. Når der aborteres få fostre og fødes flere børn med genetiske afvigelser/kromosomfejl end i landende omkring os, skyldes det en kombination af mange faktorer: Mindre fokus på rutinemæssige fosterdiagnostiske screeninger, udbredt religiøs opfattelse af livet som værdifuldt i sig selv og kulturel åbenhed overfor børn.

Abort er en virkelighed på Færøerne, selvom tallene er små sammenlignet med nabolandende. Vi har brug for en abortlovgivning, som passer til vores kontekst, og det er muligt, at gældende lovgivning skal revurderes, men de lovmæssige rammer for abort er et politisk spørgsmål, der ikke besvares enkelt med ja eller nej. Blindt at adoptere andre landes abortlovgivning eller helt fjerne muligheden for at få foretaget abort, efterlader lige stort kaos. Abortdebatten er ikke bare et spørgsmål om enten at kæmpe for kvinderettigheder eller tænke etisk, men et både og, og grundlaget for en eventuel lovændring må være en åben og ansvarlig dialog om emnet lokalt på Færøerne.

Man kan flytte “problemet” lovmæssigt, men dilemmaet står tilbage og kræver etisk håndtering og politisk debat. Lovgivningen afspejler et menneskesyn, og i færøsk kultur er menneskynet mangefacetteret i netop abortspørgsmålet.

Etiska ráðið har ikke en samlet defineret holdning til abortlovgivningen på Færøerne, men er naturligvis medspillere i alle de etiske problemstillinger, der opstår i samfundsdebatten inden for de rammer, vi er sat til at virke under. Vi ønsker at bidrage til en værdig debat for alle parter, så diskussionen kan bevæge sig fra det ydest polariserede for eller imod til en nuanceret debat med højt etisk refleksionsniveau.

Anne Mette Greve Klemensen, forkvinna í Etiska ráðnum